Vil du være med til at gøre en livsændrende forskel for vores dejlige børn? Bliv en del af inklusionsteamet som pædagog på Tagensbo Skole
På Tagensbo Skole søger vi lige nu to knalddygtige inklusionspædagoger/vejledere – en fast stilling og et barselsvikariat samt en dygtig årgangspædagog.
Vi søger to engagerede og relationsstærke inklusionspædagoger/vejledere, der brænder for at gøre en forskel for børn og elever og bidrage aktivt til skolens inkluderende praksis, der kan være med til at vedligeholde og udvikle vores gode læringsmiljøer på skolen.
Vi søger ligeledes en dygtig årgangspædagog med hjertet det rette sted, som brænder for at skabe et stimulerende og omsorgsfuldt miljø for børn.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt inklusionsteam på otte medarbejdere. Vores arbejdsfællesskab inkluderer udover inklusionspædagoger og årgangspædagoger også skolesocialrådgiver, fraværsrådgiver samt idræts- og fritidskoordinator. Vi er et fællesskab, hvor trivsel, udvikling og sammenhold er i centrum. Vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder og inkluderende læringsfællesskaber for alle børn og elever.
Vi tror på, at vores udvikling har den største positive effekt på børns læring og trivsel, derfor er vi konstant optaget af at blive dygtigere. Som led i vores fortsatte kompetenceudvikling har vi netop gennemført Diamant-uddannelsen ved HAFU, som styrker vores fælles faglige fundament og pædagogiske tilgang.
Derudover vægter vi løbende sparring, refleksion og faglig udvikling højt. Vi modtager supervision fra dygtige psykologer, hvilket giver os mulighed for kontinuerligt at udvikle vores praksis og sikre høj kvalitet i vores arbejde.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på udvikling
- et stærkt kollegialt fællesskab med plads til sparring og refleksion
- løbende supervision og kompetenceudvikling
- mulighed for at gøre en reel forskel for børn og elever
Vi søger dig, som
- har erfaring med eller interesse for inklusionsarbejde og specialpædagogisk
- er stærk i relationsarbejde og møder børn, elever og familier med anerkendelse og tydelighed
- trives i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles udvikling
- arbejder struktureret, reflekteret og med blik for både fællesskab og individuelle behov
- er pædagogisk uddannet – gerne med overbygning
- er rummelig, kan se tingene fra den humoristiske side og har et positivt livssyn
- kan understøtte personalet i at strukturere hverdagen for eleverne
Udover et fantastisk arbejdsmiljø, tilbyder vi
- en skole, der arbejder målrettet med synlig læring
- en stor, engageret gruppe af kolleger med mange forskellige kompetencer
- en skole/KKFO med fokus på relationen mellem barn og voksen og skole/KKFO, hvor vi arbejder i teams
- et ledelsesteam, der har fokus på udvikling sammen med medarbejderne, og som kender eleverne og medarbejdernes praksis
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende aftaler og overenskomst mellem Københavns Kommune og BUPL.
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer som led i ansættelsesprocessen.
Stillingerne er fuld tid. Tiltrædelse 1. august 2026.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du se på vores hjemmeside eller kontakte afdelingsleder Charlotte Abildgaard på 82 56 55 80.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 25. maj 2026
Der afholdes løbende samtaler.